Lad mig starte med at sige, at musik "uden rettigheder" ikke eksisterer. Komponisten er rettighedshaver. Når en komponist indgår aftale om, at andre må bruge et stykke musik, giver komponisten det, man kalder en licens eller en brugsret. Der gives tilladelse til, at pågældende person, brand el.l. må bruge musikken, men rettighedshaveren er stadig komponisten selv.
Det er denne brugsret en komponist, udover arbejdstimer, kompenseres for, når denne udleverer sin musik til brug på film, reklamer mm. Som kunde ejer man altså ikke musikken, men man kan få tilladelse til at bruge den mod kompensation.
Koda og afregning
Praktisk talt alle professionelle komponister i Danmark er medlemmer af Koda, som er en organisation, der varetager komponisters rettigheder, og som sørger for at opkræve og fordele midler til rettighedshavere, når deres musik afspilles offentligt. Al afregning for brug af musik skal som udgangspunkt ske gennem Koda.
Men, i disse nye tider hvor musik optræder overalt på Youtube, Facebook osv., er det praktisk talt blevet en umulighed for Koda at administrere komponisters rettigheder alle steder. Også fordi både Facebook og Youtube modsætter sig at betale til Koda og dermed kompensere rettighedshaver(e). Fordi de kan, og fordi det er svært at sanktionere imod dem.
I disse tilfælde overlades forhandling og opkrævning af rettighedsvederlag til komponisten selv. Det har presset markedet, og det har sløret billedet af komponisters ophavsret. Det er derfor måske ikke alle, der støder på Koda. Men det er vigtigt at vide det eksisterer for at forstå sammenhængen, og for at forstå hvorfor en komponist får rettighedsvederlag.
Der findes naturligvis også tilfælde, hvor en komponist indvilliger i at lade andre bruge sin musik kvit og frit. I så fald vil man typisk bede om kreditering eller anden form for PR, der kan give omtale og udbrede kendskabet til komponisten. Rettighederne til musikken er stadig komponistens, man får bare ikke vederlag i kroner og ører.
Abonnerer man på Audio Network eller lignende musikbibliotek, er aftalen om rettighedsvederlag et mellemværende mellem komponist og distributør - som i dette tilfælde f.eks. Audio Network. Det betyder altså ikke, at komponisten ikke længere er rettighedshaver. Vederlag for rettigheder er blot ikke umiddelbart synligt for abonnenten.
Lang historie kort
En komponist ejer altså uanset hvad rettighederne til sin musik, og har principielt krav på et vederlag ved offentlige afspilninger. Denne afregning sker gennem Koda, når musikken bruges på TV, radio, biografer og hjemmesider. Eller den kan ske ved forhandling med komponisten selv i tilfælde af brug på Youtube, Facebook og andre sociale medier, der ikke er omfattet af Kodas afregning. Det er således ikke lovligt at bruge musik uden at indgå aftale med rettighedshaver eller Koda.
5 gode råd
Så, mine råd til dig der står med et minimalt budget, og skal ud og finde musik til din film eller podcast er:
1. Overvej først hvilken rolle musikken skal have, hvad den skal kunne, og hvilke følelser/stemninger den gerne skal få frem hos modtageren?
Musik og lyd er fantastisk når den fungerer, men også altødelæggende når den ikke fungerer. Overvej evt. om musikken måske helt bør udelades, hvis dit budget er minimalt.
2. Gå på opdagelse på Soundcloud, Spotify, blogs o.l. og find mindre kendte og upcoming bands. De vil med større sandsynlighed end etablerede kunstnere være interesserede i et samarbejde, hvis de bliver krediteret og til gengæld får eksponering.
3. Vær kritisk og prioritér kvalitet. Internettet bugner af musik på alverdens hjemmesider, musikbiblioteker osv., og udvalget synes uendeligt. Kvaliteten er naturligt nok derfor også meget svingende. Hvis du ikke kan finde, hvad du søger, så overvej igen punkt 1, eller punkt 4 og 5.
4. Spørg i dit nærmeste netværk. Det lyder oplagt, men med det mener jeg venner og tætte samarbejdspartnere. At spørge sit netværk på LinkedIn, Twitter o.l. efter billig arbejdskraft ville jeg være påpasselig med, da det næppe vil fange den store interesse, og samtidig kan sende uhensigtsmæssige signaler om dig og dit projekt.
5. Hvis du er helt på bar bund og usikker om retning og udtryk i musikken, så tag fat i en komponist. Han/hun kan hjælpe dig med at finde den helt rigtige musik, der understøtter dit budskab, eller skræddersy en løsning til dit produkt. Hvis økonomien ikke rækker så langt, så overvej hvad du kan tilbyde den anden vej. Måske du er grafiker og kan lave et logo, en hjemmeside, vil give middag, kan give gratis yogatimer - you name it.
Hvis du har noget attraktivt at tilbyde den anden vej, vil lydhørhed og hjælpsomhed med garanti være større, end hvis du efterspørger musik "uden rettigheder".
Har du spørgsmål eller kommentarer vedrørende brug af musik og rettigheder, er du mere end velkommen til at tage kontakt via kontaktformularen eller på min mail jeppe@beatrootstudio.dk.
NB. En komponists honorar for arbejdstimer og rettighedsvederlag adskilles normalt i forhandlingssituationer. I visse tilfælde kan man dog forhandle om én samlet pris, hvis det giver bedst mening for begge parter.
Vend tilbage til beatrootstudio.dk
Opdateret!
Som jeg så rigtigt er blevet gjort opmærksom på, skal man også huske at cleare rettighederne til synkronisering. Når musik og film synkroniseres og offentliggøres, skal det cleares via det der hedder NCB. Eller også skal NCB cleares med komponisten selv, hvis denne har en selvforvaltningsaftale.
Læs mere om NCB her:
http://www.ncb.dk/index.php/using-music/
