Lyden af TikTok

Jeg er ikke den store fan af TIkTok som medie.

Hvad jeg til gengæld er kæmpe fan af, er deres lyd.

Helt umiddelbart mærker jeg, at lyden er tilfredsstillende og gør mig en lille smule glad, når jeg støder på den på Instagram, hvor folk deler stories fra TikTok. Der er noget forløsende, næsten trøstende, over den. Og så er den enkel! Og meget kort i øvrigt.

Den er bygget klassisk op med en spænding, som består af en nedadgående 808 kick drumlyd (maskintromme) og en forløsning, som består af en percussiv synth-marimba, som prikker dejligt på ryggen. Den opadgående, nærmest glidende, bevægelse i klangen er med til at forløse og "lande" lyden godt. Klangen danner en maj7 akkord, som vi traditionelt kender mest fra jazz og Stevie Wonder-pop, og som har noget lækkerhed i sig.

Lyden er playful, frisk, moderne, opløftende og inspirerer til at gå på opdagelse i appen. Det er altså ret godt klaret at få kogt så meget værdi og action ned i en lyd på bare 2 sekunder.

#TikTok #instagram #soundlogo

GameChanger podcastjingle

GameChanger er en fodbold-vidensplatform skabt i samarbejde mellem DBU og Divisionsforeningen. Så da GameChanger spurgte, om jeg ville hjælpe med udviklingen af et lydunivers til deres podcast, tænkte jeg egentlig, at det var en opgave, der lå godt til den jyske fodboldfans beherskede højreben.

Jeg snørede støvlerne og drog i Kløvermarken en stille søndag formiddag med et par læderbolde og min optager. Ideen var at optage velkendte lyde fra fodboldverdenen, og lade dem være grundstof i lyduniverset, og blande dem med elektroniske, maskinelle synth-roller, som repræsenterer den moderne datadrevede del af fodbolden.

Beatet består udelukkende af håndholdte optagelser som spark, bolde der hopper, net, stolper, bagstivere, hegn, snøft, støvleknopper i omklædningsrummet og lyden af fællesbruser agerer vinylstøj.

Hvordan optagelserne foregik, og hvordan jinglen lyder, kan du få en forsmag på her. GameChanger findes der hvor du lytter til podcasts.

Tak til redaktør Anne la Cour Thysen og vært Emil Bach for et super godt samarbejde.

Wikipedias nye lyd

Så kom Wikipedia også med på vognen og har fået sig en signaturlyd. Det er jo, set fra min lyd-producerstol, både spændende og positivt.

Du kan høre den nye Wikipedialyd her.

Overordnet vil jeg sige, at lyden løser sin opgave. Den fortæller noget om, hvem og hvad Wikipedia er, og den indeholder en lille melodi, som afslutter lyden på en forløsende måde. Men jeg kan også få øje på steder, hvor lyden mangler lidt kvalitet og noget særpræg. Så her følger min umiddelbare oplevelse og vurdering af Wikipedias lyd, der i hovedtræk består af tre elementer.

Element 1

Første del af lyden består af noget taktilt i form af en bog, der bladres i. Ideen giver mening, og referencen til det fysiske leksikon er til at forstå. Men måske også lidt for let at forstå? Jeg er stor fan af at tage afsæt i den fysiske verden og bruge såkaldte skeumorphismer. Men, man kunne måske have ønsket sig et lidt større abstraktionsniveau? Det kan grænse op til det karikerede, hvis ikke det taktile blender godt sammen med den digitalt producerede lyd.

Selv havde jeg nok valgt den lidt blødere "prrrrr"-agtige lyd af en paperbackbog, der bladres igennem bagfra med tommelfingeren, som føles rar og kilder lidt på ryggen. Eller have forsøgt at efterligne diverse bog- og papirlyde på et instrument. Som koncept køber jeg dog ideen, omend den er lidt åbenlys.

Element 2

En udringning af et synth-instrument spilles baglæns som underlægning til papirlyden, og fungerer som en slags sugekop, der trækker i lyden og giver fremdrift. Meget klassisk, og meget effektivt. Pausen mellem denne "reverse"-lyd og den afrundende melodi er dog umusikalsk lang, hvilket gør, at boglyde og melodi lyder som to seperate enheder frem for én samlet lyd.

Element 3

En melodi på to toner med i alt fem anslag forløser og afslutter lyden. Intervallet er den lille mol-terts, som har en lidt sørgmodig klang. Mange ville sikkert mene, det burde klinge mere dur-agtigt og mere "positivt", men lige præcis dét valg har jeg ingen anke imod. Tværtimod er jeg af den holdning, at vi burde omfavne mol og melankoli i langt højere grad, end hvad tilfældet er.

Min største anke er derimod den instrumentering lyden rundes af med - altså den marimba melodien bliver spillet på. Marimbaen er så fortærsket en kliché i lydbranding, at det svarer til at bruge Times New Roman som font. Det går altså ikke længere.

Jeg får straks en lang række forvirrende signaler, og min hjerne forsøger febrilsk at finde frem til, hvor jeg har hørt den lyd før. Det er altså lidt uheldigt. Melodien bliver tilmed lidt enstrenget, og man kunne have ønsket sig en dynamisk udvikling i instrumentering og sound på de fem anslag.

Så, som jeg startede med at sige, løser lyden sin opgave, og det kompositoriske koncept giver mening for modtageren. Dog kunne jeg have ønsket mig lidt et mere elegant og professionelt touch i udførelsen.

Kan man 3D printe med lyd?

At man kan 3D printe er efterhånden ikke noget nyt. Men at man med den nyeste teknologi kan 3D printe vha. lyd, er til gengæld noget helt nyt.

Til daglig opfatter mange nok lyd som en slags grundstof, der flyder rundt i luften inden den rammer vores ører. Men i virkeligheden er lyd en stor fysisk kraft, der kan få højttaler, gulv og vægge til at vibrere og, hvis lydbølgerne er kraftige nok, sågar kan flytte objekter. Det er dén fysiske kraft der udnyttes, når lydbølger, som en slags usynlige hænder uden fysisk berøring, kan forme i 3D. Og netop dette skulle altså, af flere årsager, være mere hensigtsmæssigt end den hidtige metode, hvor der printes med en fysisk kontaktflade.

For udførlig (og langt bedre) forklaring, læs artiklen her 🔈 🖋

Hvad har hundetræning og UX-lyddesign med hinanden at gøre?

Forleden fortalte min kone mig om en særlig form for hundetræning, der kaldes klik-træning. Træningen går ud på, at hunden belønnes med en kiks og et klik med en lille håndholdt "klikker" hver gang, den har gjort noget rigtigt. Med tiden udfases hundekiksene, og hundens hjerne vil trænes til blot at forstå det lille klik som sin belønning. Lyden i hundens øre kan altså, utroligt nok, erstatte godbidden i dens mund, og fortælle den, hvor dygtig den er. Et lille klik er belønning nok i sig selv.

Det samme kan man sige gør sig gældende for UX-lyd. Feedbacklyden i din app, din bluetooth-højttaler eller din opvaskemaskine belønner din hjerne, og fortæller dig, hvor dygtig du er, når du har udført en interaktion korrekt. Desværre følger der ingen godbidder med i optræningsfasen, men det er måske et område, hvor der er plads til udvikling?

I modsætning til i hundetræningen, er man i UX-design dog nødt til at raffinere sit lyddesign, så lyden intuitivt kommunikerer noget bestemt. Der er en enkelt klik-lyd ikke fyldestgørende, da visuelle, taktile og æstetiske faktorer også spiller ind for, at en UX-lyd skal kunne fungere og forståes af brugeren.

Har du hørt min podcast om lyddesign?

Hvis ikke, kan jeg anbefale at lytte til dette afsnit med Chief UX Designer hos MobilePay Peter Gregersen og hør mere om, hvordan ideen til lyden opstod, skeumorphismer, briefet til lyddesigneren, lydens brandværdi og strategiske overvejelser bag brugen af lyden. Lydeffekt er tilgængelig der, hvor du hører podcasts.

Musik i Irma

Vidste du, at Irma var det første supermarked i Danmark, der indførte musikafspilning i deres butikker?

Manden bag ideen var direktør Børge Olsen, der efter en inspirationsrejse til USA, bad Bent Fabricius-Bjerre om hjælp til at lave et mixtape med datidens populære kunstnere, og sørge for at højttalere blev sat op og musikken spillede i en ny filial i Helsingør.

Da Børge Olsen bemærkede, at omsætningen var faldet en dag, hvor anlægget ikke virkede, blev sammenfaldet mellem musik og omsætning tydeligt. Musikanlæg blev herefter installeret i samtlige 150 filialer. De tekniske udfordringer med vedligeholdelse af båndafspillerne førte til, at en aftale om at sende musikken ud centralt via telefonkablerne blev lavet. Musikken strømmede således ud til butikker, restauranter, hoteller og elevatorer - heraf navnet elevatormusik.

Senere blev musik til muzak, da en mandlig amerikansk gæst overbeviste Fabricius-Bjerre om, at sang på musik var alt for anmasende. Herren var direktør for en virksomhed ved navn Muzak, som specialiserede sig i at sammensætte musik til butikker, og et helt nyt begreb og fænomen havde hermed indtaget Danmark.

Vi overlever sikkert Irmas lukning. Men en institution i Danmark har skrevet sit sidste kapitel i de danske historiebøger. Det kan man da godt synes er lidt trist.

PS. Du kan læse mere i Danni Travns biografi om Bent Fabricius-Bjerre.

Oplæg hos Autor / Komponister og Sangskrivere

Det var en udsøgt fornøjelse at holde oplæg om lyddesign og lydbranding til seminar hos Autor / Komponister og Sangskrivere. Tak for invitationen og tak til de mange spørgelystne fremmødte.

Er du eller din virksomhed interesseret i et inspirationsoplæg om, hvordan man udvikler en lydidentitet, hvordan man brander sig selv med lyd og skaber storytelling, eller hvordan UX og produktlyd kommunikerer, er du velkommen til at hive fat i mig.

#sounddesign #audiobranding #uxdesign

🎶 Kombardo, Kombardo, Kombardo 🎶

...var lyden af min søndag eftermiddag med Molslinjen, og som så mange andre, har jeg et lidt anstrengt had/kærlighedsforhold til den sang.

Men hver gang bliver min lettere irritation afløst af en faglig fascination af, hvor effektfuld Molslinjens brug af musik er. Børnene elsker at synge den, deres forældre nynner energi-smittede med, mens weekend-tømmermændsramte unge nok mest af alt får lyst til at kværke den coladåse, de lige har tømt. Men fælles for alle rejsende er, at man er nødt til forholde sig til musikken, og vigtigst af alt, får den folk til at tale om dit brand.

Den simple sang er samtaleemnet i bilen både før og efter boarding, og den efterlader et tydeligt aftryk af dit brand hos de rejsende, selv når de er kørt fra borde. Et aftryk som vækkes til live bare man ser et Kombardo-skilt eller tænker på navnet.

Derudover har musikken også en vigtig signalværdi på færgen, da start af musikken, som en anden skoleklokke, signalerer at timen er slut, og man skal gå til bildækket.

Meningerne er delte, og jeg er selv lidt splittet. Men jeg er nødt til at lette på matroshatten og anerkende, at det er lykkedes MOLSLINJEN A/S at skabe en meget stærk lydidentitet, som kommunikerer tydeligt og giver folk noget at tale om. Det er godt set og stærkt udført.
#sounddesign #audiobranding

Michelin-restaurant med piftede dæk

Så er den gal igen. Endnu en Michelin-restaurant der kører på piftede dæk og grundet ugennemtænkt brug af musik, ikke tager vare på sit brand og sine gæster.

Før jul ringede jeg til en velrenommeret restaurant for at bestille bord. Allerede dér kørte det lidt af sporet, for mens jeg ventede i røret, blev jeg mødt af præcis samme musik, som den min læge bruger. Hvilket altså giver nogle underlige associationer og genkalder en lidt urolig følelse i kroppen, jeg ofte kan have, når jeg ringer til min læge. Og i et sekund bliver jeg i tvivl om, hvem det er, jeg har ringet til. Hovedet siger en restaurant, kroppen siger min læge.

Under selve middagen, som både smagte og visuelt fremstod fantastisk, blev vi ledsaget af tonerne af James Brown, Erykah Baduh og Michael Jackson. Altsammen musik som bærer konnotationer med sig og normalt opleves i anden kontekst, og som i disse fine, luksuriøse rammer stikker ud. Samtalen med min spisemakker afbrydes af "aawww" og "ugh" udråb og støvede funk-beats. Der bliver stille ved bordet, og vi kigger undrende på hinanden.
"Er det de kunstnere I som restauration ønsker at associere jer med? Er det lige præcis dén vibe og stemning, som passer til jeres velopbyggede brand og den eksklusive mad I serverer?" - spurgte jeg mig selv retorisk. Jeg tillader mig at tvivle.

Nogle af jer vil måske synes, det er petitesser, og at musik i sidste ende er et spørgsmål om smag. Men lad mig spørge på en anden måde:

- Ville man nogensinde bruge samme font og farver som et lægehus?

- Ville man nogensinde servere sine udsøgte vine i et bodega-highballglas ?

- Ville man nogensinde belyse sin restaurant med lysstofrør?

Det handler altsammen om branding og en forventning om noget eksklusivt og luksuriøst, som restaurationen i kraft af sin tradition, sit renomme og priser i øvrigt, har skabt. En forventning som falder til jorden med et brag, når musikken ikke matcher. Jeg forventede lyden af elegance, lethed og luksus hængende subtilt som svævende bagtæppe, men blev først overrasket, dernæst skuffet.

Sammenligner man med musik på film, fungerer den ofte bedst, når man ikke lægger mærke til den. Den understøtter og faciliterer en følelsesmæssigt engagerende helhedsoplevelse. Enhver ambitiøs restauratør bør tage samme vare og ejerskab på lyd som på lys, farver og materialer. Akkurat som en instruktør gør på film. Ellers risikerer man at mudre sit brand og forstyrre sine gæster.

Jeg gik fra restauranten mæt og tilfreds, men også med en lidt tom og kold følelse i kroppen. Fine dining er ikke kun en smagsoplevelse. Det er en helhedsoplevelse som, når den er bedst, kan sidde i kroppen flere timer, måske dage efter. Derfor er det synd og skam ikke at designe den auditive oplevelse med omhu, og give lyden samme kærlighed, som en kok giver sin mad.

Vidste du, at hørelsen er den første sans vi får, og den sidste sans vi mister?

Allerede da vi lå inde i vores moders mave, kunne vi høre hjertebanken, vores moders vibrerende stemme og den konstante støj, der suser inde i moderens krop. Og det siges endda, at vi kunne høre tale, sang, musik og andre lyde på den anden side af moderens mave.

Måske er det ikke så underligt, at lyd har så stærk en emotionel indvirkning på os, når vi har kunnet lytte siden FØR vi blev født?

Sådan her lød det inde i min kones mave, da vores førstefødte var omkring de 15 uger gammel. Hvilket også var lige omkring det tidspunkt, hvor han selv begyndte at kunne høre lyde inde fra sin moders mave.

LYDEFFEKT - NY SÆSON af min podcast om lyddesign 🔈 🎙

Ny minisæson af Lydeffekt i to afsnit er ude overalt. Dette bliver samtidig det sidste kapitel af Lydeffekt. Til gengæld kan jeg love, at bogen lukkes med et brag, da jeg har fået besøg af to vigtige skikkelser - på hver sin måde - inden for lyd.

Chief UX Designer Peter Gregersen

I det første afsnit har jeg besøg af Chief UX Designer hos MobilePay Peter Gregersen. Peter var med helt fra start i udviklingen af MobilePay, som måske nok ejer den mest genkendelige lyd i Danmark - i hvert fald inden for UX design. Peter giver bl.a. sine svar på, hvad lyden betyder for brugeroplevelsen, og hvad lyden har betydet for MobilePay som brand.

Lyddesigner, Peter Albrechtsen

I det andet afsnit har jeg besøg af den prisvindende film-lyddesigner Peter Albrechtsen. Peter har bl.a. lavet lyddesign på Vores Mand i Amerika, The Woodcutter Story og den Oscar-nominerede dokumentar The Cave. Der bliver undervejs spillet eksempler på noget af Peters lyddesign, og han fortæller en masse om, hvordan en lyddesigner arbejder kreativt og samarbejder med en instruktør. For at illustrere Peters pointer, har jeg lavet understøttende lyddesign til.

Det var alt fra Lydeffekt og min podcast om lyddesign. 12 gode afsnit blev det til. Jeg håber sådan, I har lyst til at lytte med og forhåbentligt blive lidt klogere på alt det, som lyd kan.

Vi høres ved!

#podcast #sounddesign #lyddesign #audiobranding

Coding Pirates Game Jam

For nylig var jeg inviteret i dommerpanelet til Coding Pirates Game Jam for denne herlige computerspil-passionerede samling børn og unge i Microsofts danske hovedkvarter i Lyngby.
Bedste design, bedste spil og naturligvis bedste lyd skulle bl.a. kåres i et imponerende stærkt felt. Tak fordi jeg måtte være med!

"Jeg spiller musik!"

Sagde min 2,5 årige søn, da vi gik ned af trapperne her til morgen, mens hans små fingre gled hen over gelænderets stålstrenge. Den lille hånds berøring mod gelænder-strengene gav lyde, som havde forskellige toner og i sammenhæng spillede en lille melodi. Dét hørte min søn straks, hvilket tydeligvis både behagede og morede ham.

Jeg tror, at vi alle kan blive bedre til at gøre som min søn. Være nærværende, slå ørene ud og være åbne over for den musik, der rammer os hver eneste dag. For hvis vi lytter godt efter, er der musik overalt, når bare vi er åbne for at modtage den.

Det er både sjovt og tilfredsstillende at lytte efter, og det kan hjælpe os til ikke altid at opfatte lyd som støj, men i stedet lytte efter dens karakter, tekstur og rytmik. Hvis man så er rigtig vild, kan man jo optage lydene og lave "rigtig" musik med dem.

Hvis du er nysgerrig, kan jeg anbefale at lytte til Marie Højlund i min podcast Lydeffekt, som siger en masse spændende ting om det at lytte. Findes i din favorit-podcasttjeneste.

Fun fact: Vidste du, at hi-hatten i monsterhittet "Bad Guy" af Billie Eilish er lyden af et fodgængerfelt optaget på en mobiltelefon?

Sender du lydbeskeder?

Folk der kender mig ved, hvor meget jeg elsker at lytte.
Og hvor meget jeg elsker at optage lyde.

Nu er flere af mine venner såmænd begyndt at optage interessante lyde, de møder, og sende dem som lydbeskeder til mig. Det er der altså noget magisk over 💫

At åbne mine beskeder og blot lytte til lyden af et lille vandløb i Norge, sprød chokolade der knækker, når man spiser en Magnum-is eller et ekko fra regnbuen i Aros, ja, det bliver jeg faktisk en lille smule lykkelig af. Det er som en mini-ASMR-oplevelse, hvor lyden kilder på ryggen, og får hårene til at rejse sig. Lyd har en ganske særlig måde at teleportere en hen til et andet sted, og med lidt fantasi kan man levende forestille sig, hvordan der ser ud, hvordan der dufter og hvordan der føles, der hvor lyden er optaget.

Qua mit arbejde som lyddesigner, har jeg også gjort brug af disse lyde i flere af mine projekter, så lydene er ikke kun til fornøjelse, men også til gavn.

Så, en lille opfordring herfra: Næste gang du er på ferie eller et nyt sted, så prøv at sende en lydbesked frem for et billede og mærk, hvad lyden kan gøre ved dig 🤯

En Elefant Kom Marcherende

Da jeg første gang satte Sigurd Barretts "En Elefant Kom Marcherende" på over bil-anlægget i et presset øjeblik med min 2 årige dreng, ændrede alt sig. Gråd og pjevseri blev på et øjeblik afløst af skraldgrin og vuggebevægelser. Jeg var målløs.

Men efter et nærlyt var jeg faktisk ikke længere så overrasket. For sangen om elefanter var i lydbilledet underfundigt understøttet af en trækbasun, der blæste og prustede akkurat som en elefant gør med sin snabel, så snart der var pauser i teksten.

En meget personlig og humoristisk måde at kommentere og komplementere historiefortælleren på, som giver et fantastisk liv og nærmest får musikken til at vokse ud af bil-højtalerne og marchere helt om på bagsædet til min dreng.

Den mulighed bør huskes og udnyttes hver gang vi gerne vil kommunikere noget, hvor musik indgår. Musikken kan ved at understøtte, hvem vi er og hvad vi gerne vil sige, gøre os nysgerrige, få os til at smile, vippe med foden og få hårene til at rejse sig. Og så kan den redde os fra børnekaos i bilen.

Lyddagbog fra et sommerhus i Danmark

Smager bacon bedre, hvis grisen hører god musik?

Svaret er, naturligvis, ja, ifølge et nyt belgisk studie, jeg blev opmærksom på i Radioavisen i går. Stress er skidt for dyrevelfærden og dermed også kødkvaliteten, men beroligende musik får grisene til at slappe mere af og føle sig bedre tilpas.

Det kender vi jo allerede fra os selv, så det kan vel næppe komme som den store overraskelse, at det samme gør sig gældende for dyr. Det eneste utroværdige ved studiet er, at grisene ikke kan lide rockmusik ;)

Jeg arbejder selv på et lyddesign til en restaurant, der skal forbedre spiseoplevelsen. Men måske jeg på mit næste projekt burde rykke ledet op og helt ind i kostalden?

"Undskyld tjener, der er et kønshår i min suppe?!"

Omtrent sådan var formuleringen inde i mit hoved, da jeg forleden var ude og spise en ellers glimrende tre-retters, mens en velkendt rapper, ud over højttalerne, kaster om sig med gloser beskrivende diverse intime kropsdele.

Jeg har selv arbejdet i restaurationsbranchen, og jeg forstår cafemedarbejderens lyst til at sætte sin yndlingsmusik på over højttaleranlægget. Det giver jo godt humør og lidt ekstra energi. Men man er som restauration nødt til at tage ansvar for de signaler og konnotationer, der følger med den musik, man spiller. Er 90'er gangster-rap af Notorious B.I.G. en særlig appetitvækkende ingrediens i min creme brulé? Ikke særligt, kunne jeg konstatere. Derudover tiltvang dens - i situationen - overraskende sprog og afstikkende karakter sig min fulde opmærksomhed fra den samtale, jeg var i gang med.

Akkurat som rummets belysning, akustik og materialer er musikken en afgørende spiller i den gode spiseoplevelse. Jeg ser til min store tilfredshed en øget opmærksomhed på området, men jeg ser også, at der stadig er plads til større omtanke. For selvom musikkens primære rolle er at skabe stemning og bidrage til hyggen, har den også betydning for vores appetit.

Hvad fortæller din ringetone om dig?

Min familie og jeg er flyttet i ny lejlighed, og i den forbindelse havde vi besøg af en tømrer, der skulle give et tilbud på et specialbygget skab. Snakken går og gode løsningsforslag præsenteres af den i øvrigt utroligt flinke unge Kansas-klædte mand. Men pludselig afbrydes samtalen af en lyd så høj, at selv min fars mobillydstyrke forekommer moderat. Op af lommen trækker tømreren sin mobil, og ud af højttaleren brager ”Sexual Healing” af Marvin Gaye så højt, at tonerne i den lille højttaler fylder hver en lille kringelkrog i det store gangareal.

At få sin samtale afbrudt af en telefon er efterhånden normalt, og ikke noget jeg som sådan rynker på næsen af. Men efter tømreren var gået, var jeg alligevel både forundret og forvirret. Jeg kunne simpelthen ikke finde ud af, om jeg syntes det var sjovt eller dybt kikset af manden at blotte sin halvlumre musiksmag for øjnene af mig. For på den ene side viser det personlighed og glimt i øjet. På den anden side virker det også bare helt vildt uprofessionelt og ”too much information” agtigt at lade en sexet sang være det auditive aftryk en professionel virksomhed efterlader i mit hoved.

Én ting er i hvert fald sikkert – det ændrede hvordan jeg opfattede personen jeg stod og talte med og det firma, han repræsenterede, som i øvrigt var hans eget. Og det ændrede, hvor åbent et sind jeg modtog det tilbud, han efterfølgende sendte.

Hvad ville du egentlig tænke i sådan en situation? Ville det påvirke din opfattelse positivt eller negativt?