Forleden fortalte min kone mig om en særlig form for hundetræning, der kaldes klik-træning. Træningen går ud på, at hunden belønnes med en kiks og et klik med en lille håndholdt "klikker" hver gang, den har gjort noget rigtigt. Med tiden udfases hundekiksene, og hundens hjerne vil trænes til blot at forstå det lille klik som sin belønning. Lyden i hundens øre kan altså, utroligt nok, erstatte godbidden i dens mund, og fortælle den, hvor dygtig den er. Et lille klik er belønning nok i sig selv.
Det samme kan man sige gør sig gældende for UX-lyd. Feedbacklyden i din app, din bluetooth-højttaler eller din opvaskemaskine belønner din hjerne, og fortæller dig, hvor dygtig du er, når du har udført en interaktion korrekt. Desværre følger der ingen godbidder med i optræningsfasen, men det er måske et område, hvor der er plads til udvikling?
I modsætning til i hundetræningen, er man i UX-design dog nødt til at raffinere sit lyddesign, så lyden intuitivt kommunikerer noget bestemt. Der er en enkelt klik-lyd ikke fyldestgørende, da visuelle, taktile og æstetiske faktorer også spiller ind for, at en UX-lyd skal kunne fungere og forståes af brugeren.