Omtrent sådan var formuleringen inde i mit hoved, da jeg forleden var ude og spise en ellers glimrende tre-retters, mens en velkendt rapper, ud over højttalerne, kaster om sig med gloser beskrivende diverse intime kropsdele.
Jeg har selv arbejdet i restaurationsbranchen, og jeg forstår cafemedarbejderens lyst til at sætte sin yndlingsmusik på over højttaleranlægget. Det giver jo godt humør og lidt ekstra energi. Men man er som restauration nødt til at tage ansvar for de signaler og konnotationer, der følger med den musik, man spiller. Er 90'er gangster-rap af Notorious B.I.G. en særlig appetitvækkende ingrediens i min creme brulé? Ikke særligt, kunne jeg konstatere. Derudover tiltvang dens - i situationen - overraskende sprog og afstikkende karakter sig min fulde opmærksomhed fra den samtale, jeg var i gang med.
Akkurat som rummets belysning, akustik og materialer er musikken en afgørende spiller i den gode spiseoplevelse. Jeg ser til min store tilfredshed en øget opmærksomhed på området, men jeg ser også, at der stadig er plads til større omtanke. For selvom musikkens primære rolle er at skabe stemning og bidrage til hyggen, har den også betydning for vores appetit.