Twin Peaks er tilbage - med mindre musik og mere lyd

Den længe ventede fortsættelse af kultserien Twin Peaks er en realitet - over 25 år efter serien fik sin premiere i 1990. 
Serien om mordet på Laura Palmer har betaget og fascineret publikum verden over, hvor især det legendariske soundtrack af Angelo Badalamenti, har indprintet sig. De melodiøse og mørke tonestrøg danner fundament for mystikken, som mordet på Laura Palmer og de dunkle skove, er omgærdet af.

Hvis vi spoler tiden tilbage til pilotafsnittet fra 1990, var musikkens tydelige tilstedeværelse bemærkelsesværdig. Næsten hver en lokation havde sin egen stemningsmusik. Om vi var på The Great Northern Hotel, savværket, politistationen eller i skoven, var stemningen underbygget af musikken. Den fortalte os, hvornår der var uhygge og fare på færde, hvornår vi kunne ånde lettede op, slappe af eller grine. 


Den nye sæson
Det var derfor med enorm forventningsglæde, jeg åbnede første låge af den nye Twin Peaks kalender. Som serie- og filmmusikelsker var jeg især spændt på, om musikken ville spille samme centrale rolle som i første sæson. Jeg glædede mig til at blive omfavnet, betaget og berørt af fantastisk musik. Men lad det være sagt med det samme - jeg blev skuffet.

De mørke og strygende synthesizerlyde, de taktile lilletrommewhiskers, de corny synth-trompeter, elklaveret med den karakteriske tremolo-vibrato, som vi kender fra første sæson, udeblev. De iørefaldende temaer var væk (bortset fra intromelodien), og musik var kun meget sporadisk til stede. 
 

Roomtone - lyd men ikke musik
I stedet for de lurvede 80'er lydtæpper var det nu rummenes egen tone, der dannede den auditive ramme. Det man også kalder roomtone - altså den reallyd der er i rummet.  F.eks. i form af lyd fra ventilatorer, radiatorer, et åbent vindue o.l. Denne roomtone er i det nye Twin Peaks så fremtrædende i lydbilledet, at den er en helt overdrevet gengivelse af rummets reelle lyd. På den måde har lyden stadig en fremtrædende rolle - men kun sjældent i form af musik. Det er med til at understrege den lidt bizarre og kolde stemning i serien, hvor man rynker på næsen og tænker "hvad?".

Men det er efter min opfattelse på bekostning af engagementet, berøringen og de store følelsesmæssige udsving hos den, der ser. Soundtracket nærmest skreg i dets fravær, og gjorde det til tider svært at bevare fokus og interesse. Simpelthen fordi musikken har den evne, at den fastholder én i de lange passager med dialog, og gør tørt indhold spiseligt. 


David Lynchs´ svære valg
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at dette er et meget bevidst greb af David Lynch - som i øvrigt selv er manden bag lyddesignet. Efter at have set de fire første afsnit, hvor musikken langsomt introduceres, synes jeg omsider at have forstået, hvorfor musikken næsten udebliver i første afsnit. 
Jeg tror, David Lynch har følt sig nødsaget til at "tear the house down" for at genopbygge et nyt. For ikke at servere gammel vin på nye flasker ser han det som nødvendigt at smadre publikums forventninger, før der kan bygges noget nyt og selvstændigt op. Og dét er lykkedes. Bare med den konsekvens at serien fremstår mindre inviterende, til tider frastødende og blot mere mærkelig end dens forgænger (hvor utroligt det end lyder). 

Så hvis man forventer mere af det samme i det nye Twin Peaks, bliver man skuffet. Men forventer man sære plots, bizarre skikkelser, underfundige og overtroiske karakterer, humor og masser af tavshed, bliver ens forventinger til gengæld indfriet. Man er aldrig i tvivl om, at det er ægte David Lynch.


Musikkens vigtige funktion
Det er selvfølgelig ikke, fordi jeg ønsker en gengivelse af musikken fra den første sæson. Den nye sæson skal jo også afspejle, at der er gået 25 år siden sidst. Men man kan undre sig over, at den vigtige funktion, musikken havde i Twin Peaks, er blevet tilsidesat i fornyelsens navn.
Jeg savner at blive stimuleret auditivt, og at blive guidet af musikkens stemninger. Musikken skal ledsage mig og gerne understrege, hvornår jeg skal føle noget. Den skal tage mig i hånden, gøre mig (u)tryg og give historien dynamik og fremdrift. 

David Lynch er ikke bange for at tage chancer, skubbe grænser og udviske genre-skel. Hatten af for det. Og når jeg efterrationaliserer, kan jeg sagtens se den effekt degraderingen af musik har givet, og jeg kan sagtens se det interessante i at lege med folks forventninger. Så det er stadig med stor spænding og åbent sind, jeg ser frem til de resterende afsnit af den serie, der i sin tid åbnede mine øjne og ører for musikkens kraft og indvirkning på film og tv. 

Vend tilbage til beatrootstudio.dk

Hvorfor er SKAM så stor en succes?

Skam er en af de største tv succeser i nyere tid både i og uden for Norge. Faktisk var hele 28% af Skams seere i sæson 3 danske.
Der findes mange årsager til Skams succes. Serien er godt castet, godt skrevet og problemstillingerne vækker genklang. Skam er et moderne portræt af ungdomsgenerationen, som rigtig mange mennesker, både unge og gamle, kan relatere til.

Men der er også en anden og meget væsentlig grund til Skams succes. Som de fleste nok har bemærket, er brugen af musik i serien fremtrædende. Alt fra norske nyklassikere med Gabrielle, til Robyn remixes og relativt ukendte coverversioner af velkendte sange, medvirker.

 

Musikken som kommunikationsform - slutscenen S04 E05
Netop en coverversion af en velkendt sang spillede en meget central rolle i afsnit 5 af sæson 4. Efter den lettere kvalme "Imagine" fællessang i sidste del af afsnittet udspiller der sig et drama med Sana i hovedrollen, hvor hendes verden mere eller mindre styrter sammen. Det kulminerer med, at Sana kommer ud fra toilettet, hvor hun har overhørt, at hun bliver smidt ud af russebussen, og pludselig ser Noora kysse med Yousef. Sanas formodentligt første møde med den ulykkelige kærlighed.

I samme moment træder musikken ind og understøtter, ja, faktisk overtager scenen. En smuk, afdæmpet og meget inderlig version af Joy Divisions "Love Will Tear Us Apart" fylder hele lydbilledet. Den ulykkelighed, fortvivlelse og frustration, som hvirvler rundt i kroppen på Sana forstår vi, i kraft af musikken. Vi forstår den uden der siges et ord - fordi den melankolske, ensomme og fortvivlede stemning i musikken, fortæller os lige præcis, hvordan hun har det. Musikken gør os i stand til at sætte os i hendes sted, og får os til at føle empati.

Susanna and the Magical Orchestra - Love Will Tear Us Apart

På den måde bruges musikken altså ikke blot som underlægning. Den spiller også en aktiv rolle i historiefortællingen og bruges som kommunikationsmiddel. 

Puritanere vil måske mene, at det er blasfemi overhovedet at røre denne Joy Division klassiker, men når det gøres så sindssygt vellykket af Susanna and the Magical Orchestra, så må selv Henrik Marstal da bøje sig i støvet. Dette er et godt eksempel på, hvordan musik og billede, når det spiller rigtigt sammen, kan løfte helhedsoplevelsen til nye højder. Her giver 1+1 ikke bare 2, det giver 3.
 

Brug af covernumre og remix
Skam benytter sig ofte af remix og coverversioner, og det er ikke tilfældigt.
Det er et meget snedigt træk fordi, at kunstner, sang og melodi vækker genklang, men blandes med nye friske toner. Seernes ører skærpes samtidig med, man giver dem noget de allerede kender og er trygge ved. Et effektivt greb vi også har set i HBO´s Westworld, hvor kendte sange fortolkes i saloon-klaverversioner. Se evt. mit blogpost om Westworld længere nede i rullen. 


Musikkens rolle
Musik på film kan altså bruges på mange forskellige måder. Ofte bruges den til at skabe stemninger, fortælle noget om omgivelserne, og som i dette tilfælde, til at fortælle noget om personers følelser, 

Vend tilbage til beatrootstudio.dk 


Skam fun facts

  • Skam-playlisten på Spotify følges i skrivende stund af 118.867 brugere.

  • Bertel Haarder er erklæret Skam fan.

  • Nooras røde læbestift er blevet meget populær, og har påvirket make up-salget.

  • Skam har fået flere til at anmelde seksuelle overgreb efter det var et af temaerne i sæson 1.

Robotmusik - en trussel eller et potentiale?


Automatisering og robotstyring vil i fremtiden overtage rigtig mange af de opgaver, som i dag er varetaget af os mennesker. Faktisk er omstillingen allerede i fuld gang. I løbet af de seneste seks år er i omegnen af 100.000 manuelle jobs forsvundet fra danske arbejdspladser, og er i stedet erstattet af IT og robotstyring. 
Kan vi forestille os det samme ske inden for musikkens verden? Kan vi forestille os, at vi i fremtiden går til koncerter med robotbands i stedet for bands af kød og blod?


Faktum er i hvert fald, at den kunstige intelligens bliver mere og mere troværdig og kommer tættere på den menneskelige intelligens. Prøv bare at høre nummeret "Daddy's Car" i Youtube-linket nedenfor. Nummeret er fra sept. 2016, og er den første sang nogensinde, som er komponeret af kunstig intelligens. 

"Daddy's Car" - arrangeret og produceret af den franske komponist Benoít Carré, som også har skrevet teksten. Sang og melodi komponeret og udført af kunstig intelligens.

Forskere har udviklet FlowMachines, som er et system, der lagrer og lærer et gigantisk arkiv af musik. Systemet udvælger og kombinerer toner på baggrund af dens "viden", og sætter dem i system til hele melodier - i virkeligheden ikke så langt fra det, vi mennesker gør. Vi udvælger, kombinerer og sammensætter toner, lyde og melodier, som er baseret på vores historik, og den erfaring vi har med os. Altså al den musik vi igennem livet har hørt. Så måske er vi ikke så forskellige fra de robotter, som vi går og tror...
 


Vil robotter og kunstig intelligens overtage musikbranchen i fremtiden?
Næppe. 
Uanset hvor troværdigt, fascinerende og imponerende robotmusik måtte være, så tror jeg på, at vi som art har brug for andre mennesker inden for kunstens verden. Vi har brug for de menneskelige forbilleder, og nogen som vi kan spejle os i. Og frem for alt har vi brug for nogen, der fortæller os den gode historie. Hvis jeg lige skal gå helt Blachman på den, så har vi mennesker brug for at skabe, røre, føle og mærke os selv og hinanden. Det er dét musikken kan. Den kan skabe kontakt mellem mennesker på et helt andet og mere eksistentielt plan, og den kan samle os. Og det har vi brug for. Derfor vil den menneskeskabte musik aldrig dø. 

Du kan læse meget mere om kunstig intelligens i musik i denne interessante artikel fra Information her.

Vend tilbage til beatrootstudio.dk

360° video og Virtual Reality - En ny lyd-epoke står for døren

Lyd er en uundværlig del af film, gaming og andre multimedier, men er alligevel ofte reduceret til nice-to-have på prioriteringslisten. Det kan dog i nær fremtid meget vel ændre sig. 3D video er i rivende udvikling inden for gaming, på film, på Facebook og alle andre platforme, hvor film bliver afspillet. Fordi 3D-film ganske enkelt ikke opleves som 3D, hvis ikke også lyden er det, kan vi meget vel se en opblomstring i lydbranchen i en nær fremtid.
Hvis vi vel at mærke er vågne!

Kravene til et lydmix vil blive større, og udfordringerne for en 3D-lyddesigner ligeså. Lydsiden skal være i stand til at underbygge 3D-virkeligheden billederne præsenterer dig for. Derfor vil et troværdigt lyddesign ikke længere være nice-to-have, men snarere need-to-have. Derfor skal vi i lydbranchen være parate. Vi skal være proaktive, og vi skal tage del i den nye 3D udvikling. Vi skal begynde at øve os på, at 3D-lyd bliver en ny standard på lige fod med stereo. 

Men skal man ikke have et stort og dyrt højttalersystem for at kunne høre 3D lyd?

Nej. 
3D hovedtelefoner er allerede på markedet, og inden længe vil de være til at handle til fornuftige penge. Dvs. at du i dine hovedtelefoner kan høre om lyden kommer forfra, bagfra, ovenfra, nedenfra eller fra siderne. Vi har længe kendt til lyd, der omslutter os, den såkaldte immersive audio, i form af surround sound fra biografer og hjemmebiografer. Men den helt store forskel fra surround sound til 3D-lyd er, at lyden ikke kun bevæger sig horisontalt, men også vertikalt. Denne omsluttende lydoplevelse vil nu oven i købet også kunne blive hvermandseje, og noget du tager med dig på farten. 


2016 blev ved årets start udråbt af mange fagfolk og brandingeksperter som "Lydens år", men den helt store boom-effekt er måske udeblevet. Noget tyder dog på, at vi har den til gode.

Rigtig godt lyt-år!

------------------------

3D lyd vil være relevant inden for: 

Virtual Reality (VR): En computersimuleret virkelighed der simulerer et miljø, hvor man oplever en fysisk tilstedeværelse i den virkelige verden. 

360° video: Videooptagelse som filmer til alle sider 360° rundt, hvor synsvinklen styres af brugeren under filmafspilningen. 

Computer-generated VR (CG VR): Virtual Reality Indhold som udelukkende er computergeneret, og altså ikke baseret på virkelighed. 

Augmented Reality (AR): Et miljø som er baseret på den virkelige verden, hvis elementer er augmenterede (forstørret/udvidet) af computergeneret input så som lyd, grafik, film, GPS data. 

Mixed Reality (MR): En sammensmeltning af den virtuelle og den virkelige verden, der tilsammen skaber et nyt miljø, hvor fysiske og digitale objekter sammen eksisterer og interagerer i realtime. 

Du kan læse mere om definitionerne på de forskellige begreber her.  

Vend tilbage til beatrootstudio.dk

Hvad laver tonerne af Radiohead og Soundgarden i en støvet westernscene i Westworld?

Har du også lagt mærke til, at Radiohead og Soundgarden har sneget sig ind i HBO's aktuelle sci-fi serie Westworld? 

1_lLoOI3p_hekv_wiNXoPJyA.0.jpeg


Inde på saloonen i Westworlds robot-temapark står et klaver. Akkurat som i de gamle westernfilm klimper klaveret løs som små bropassager og underlægning i flere af scenerne. Men det er ikke hvilken som helst musik klaveret spiller. Det er velkendte rockklassikere som Radioheads "No Surprises", Soundgardens "Black Hole Sun", Rolling Stones' "Paint It Black" og The Cures "A Forest". Og det er ret bemærkelsesværdigt!

Alt i saloonscenerne er autentisk og troværdigt ift. den westernsetting vi befinder os i. Baren, kostumerne, robotterne og klavermusikken. Det eneste der ikke passer ind i tidslommen, er den musik klaveret spiller. Og det giver et forfriskende element af overraskelse i, hvad der kunne være et forudsigelig miljø. En lille genistreg, som er et fantastisk effektfuldt virkemiddel, som kun musik kan gøre på den måde. 

Musikken til Westworld er skrevet af komponisten Ramin Djawadi, som bl.a. også har komponeret musikken til Game of Thrones. Og det kan høres! Brugen af den varme, mørke og sørgmodige cellolyd går akkurat som i Game of Thrones igen i temamelodien. Der er også flere ligheder i selve kompositionen, hvor celloens melodilinjer afløses af rytmiske sekvenser i strygerensemblet. En slags "call and response" mellem tema og akkompagnement, hvilket vi også kender fra bl.a. gospel og blues.  

Men det er ikke kun pga. overraskelsesmomentet i saloonmusikken og den bevægende intromelodi, du skal se Westworld. Du skal også se Westworld fordi, musikken er velkomponeret, gennemført og effektfuldt guider dig igennem steder og stemninger i serien. Musikken underbygger, med andre ord, hvad du ser, og det giver en enormt helstøbt seeroplevelse. I western temaparken er det organiske og håndspillede lyde som den akustiske guitar og percussion, der underbygger den støvede westernstemning. Uden for temaparken, i den virkelige verden, er det til gengæld kolde synths og elektroniske lyde, der underbygger den kyniske og følelseskolde stemning i laboratoriet.

Hvis du ikke har lagt mærke til nogle af disse elementer i musikken, så fortvivl ikke. Musikken har jo netop også den funktion, at den skal understøtte helheden. Men ubevidst er musikken med til at guide dig og fortælle dig, hvor du er. Prøv at lægge mærke til det næste gang du ser Westworld. 

Du kan læse mere om musikken af Ramin Djawadi i Westworld på Pitchfork her.

Vend tilbage til beatrootstudio.dk

Dragonfly - forbedret lyd på laptop og smartphone

Her kommer et tip til dig, der bruger din laptop eller smartphone til at afspille musik fra. Et tip til hvordan du meget nemt kan forbedre kvaliteten af din lytteoplevelse .
 

D/A konvertering

Når vi afspiller musik fra vores laptop eller smartphone, sker der en konvertering fra digital til analog - også kaldet DAC eller D/A konvertering. Så når du trykker på et musiknummer i eksempelvis iTunes, er dette blot et digitalt signal, som først er hørbart, når det er konverteret til analog lyd. 

Denne konvertering foretages altså internt på din laptop eller smartphone. Men den converter er bare ikke særlig god!


Audioquest har derfor lavet det lille USB stik Dragonfly, som D/A konverterer eksternt for forbedret lydkvalitet. Dragonfly USB'en sættes i din afspilleenhed, og minijackstikket fra hovedtelefonerne eller højttalerne sættes i Dragonfly USB'en.


Den vil jeg teste

Dragonfly er blevet skamrost overalt i anmeldelser og har vundet Hifi's Product of the Year, så jeg har sat mig for at undersøge, om der er noget om snakken. Jeg foretager derfor en test, som udføres med følgende:

- Macbook Pro '15 Retina
- Beyerdynamic DT 770 PRO og Sennheiser HD 449 hovedtelefoner

Der findes to modeller af Dragonfly - en sort og en rød. De testes begge.
Der lyttes til en bred vifte af pop og rock musik. Der A/B lyttes mellem hhv. laptoppens egen konverter, og de to Dragonfly konvertere. 



Resultater og sammenligninger


Dragonfly Black (Pris 749 kr.)

- Mere fyldig, fast og rund bund (bas) i lydbilledet. 

- Klarere definition i øvre mellemtone.

- Tydeligere skel mellem elementer i lydbilledet. Især de som har mange anslag (trommer/percussion, guitar, klaver mm.).

- Mere 'clean' lydbillede og klarhed i toppen (diskant).

 


Dragonfly Red (Pris 1499 kr.)

- 64 bit volumekontrol.

- Mere dynamik og outputtet er næsten dobbelt så højt som Black.

- Samme fyldige og faste bund.

- Endnu mere klar definition i mellemtoneområdet. 

- Endnu mere 'clean' lydbillede.

- Kort sagt: mere af Dragonfly.

 
Overordnet oplevelse

Vigtigst af alt oplevede jeg, at jeg var mere engageret i musikken, når jeg lyttede via Dragonfly. Det var simpelthen mere spændende at lytte! Lydbilledet er tydeligere defineret, mere finkornet, og jeg opdagede til min store overraskelse helt nye elementer i ellers velkendt musik. Til sammenligning lyder laptoppens egen konverter forbløffende forvrænget og grovkornet, og der er pludselig ikke den samme definition i musikken. Hvis jeg skal sammenligne det med noget håndgribeligt, er det lidt ligesom kornet på sandpapir, når du går i Silvan og shopper sandpapir).

Min personlige vurdering af forholdet mellem de tre konvertere er som følger:

Laptop konverter - Korn 40
Dragonfly Black - Korn 100
Dragonfly Red - Korn 120



Så lytter du ofte via hovedtelefoner, og sætter du pris på god musik i høj kvalitet, vil jeg uden tøven anbefale Dragonfly. Fordi lydkvalitet er vigtig for, hvordan musik påvirker os. Er du kompromisløs audiofil hvor kun det bedste er godt nok, er det den røde du skal have. Er du glad for musik men knapt så kritisk, er det den sorte du skal have.

 

Nice to know

- Dragonfly kan også tilsluttes smartphone, hvis du har en smartphone til USB adaptor.

- Lytter du via earpods eller andre dårlige hovedtelefoner, vil forbedringen være begrænset.   

- Dragonfly er kun anvendelig, når du lytter via hovedtelefoner eller eksterne højttalere.

- Minijack-indgang sidder i Dragonfly USB'en, som hovedtelefonerne eller højttalerne tilsluttes.

- Flere Android-producenter mangler at lancere drivere som tillader Dragonfly at fungere, så test inden køb. Apple IOS devices er ikke berørt af problemet. 

- Dragonfly forhandles i Danmark af Hi-fi Klubben. 
https://www.hifiklubben.dk/sog/?Query=dragonfly

Vend tilbage til beatrootstudio.dk


Game of Thrones - markant stilskift i musikken i sæsonfinalen

Great Sept of Baelor

Great Sept of Baelor

Fuldstændig fænomenal sæsonafslutning på Game of Thrones (NO SPOILERS)

Men hvad skete der lige for musikken under scenerne i Great Sept of Baelor?

Vi er i seks sæsoner blevet forkælet og forvænt med storslået musik, som med sin tydelige identitet er blevet ikonisk for serien. De bombastiske trommer og de svulstige strygere, ført an af de sørgmodige cello-temaer, er en stor del af seriens æstetik. Men i går skete der noget nyt og højst besynderligt. Klaveret blev fra afsnittets start introduceret i lydbilledet. Et instrument som indtil nu aldrig har været en del af instrumenteringen i musikken.

Det kan synes som et lille ubetydeligt tiltag, men når der over seks sæsoner er brugt så klart defineret en instrumentering, vil et lille tvist virke som et kæmpestort indgreb. Specielt taget i betragtning af at klaveret i dette tilfælde lød som en corny blanding af en Solgryn-reklame og en sentimental TV2-dokumentar. Hvad laver det lige i Game of Thrones? Jeg blev i hvert fald revet ud af både stemning og handling. Simpelthen fordi klaverspillet stak for meget ud. 

Når det så er sagt, er stilskiftet både interessant og modigt og det er med til at underbygge dramaet og at noget ekstraordinært skal til at ske. Så at blande bolsjerne og ryste posen i et fast etableret lydunivers, kan være meget effektfuldt. Man er bare også nødt til at gøre stilskiftet til så tilpas en forstyrrelse, den ikke river seeren for langt væk fra det etablerede lydunivers. 

Vend tilbage til beatrootstudio.dk

Giv dit indhold liv med lyd

Forestil dig at du skal til at servere den lækreste, hjemmebagte lagkage. Du har brugt al din tid og kærlighed på kagecreme, syltetøj og bunde, men vælger alligevel at sprøjte dåseflødeskum på toppen. Det er omtrent sådan det ofte forholder sig med lyd og videokommunikation. 

Det har jeg skrevet en lille artikel om for Dansk Kommunikationsforening, som du kan læse her.

Opdateret. Dansk Kommunikaitonsforening er gået konkurs. Jeg bringer i stedet artiklen her. 

Giv dit indhold liv med lyd
 

Forestil dig at du skal til at servere den lækreste, hjemmebagte lagkage. Du har brugt al din tid og kærlighed på kagecreme, syltetøj og bunde, men vælger alligevel at sprøjte dåseflødeskum på toppen. Det er omtrent sådan det ofte forholder sig med lyd og videokommunikation. Vi bruger i content marketing en masse tid og ressourcer på flotte optagelser, grafisk look og den gode fortælling, men alt for lidt tid og kærlighed på flødeskummen på toppen – nemlig lyden. Alt for mange vælger færdiglavet arkivmusik i deres videokommunikation, hvilket både ses og høres, og det er altså en ærgerlig måde at afslutte sit gode arbejde på. Det er lidt som at lakere en Porsche med hårlak.

Content marketing er et fremadstormende fænomen, hvor videokommunikation bliver mere og mere udbredt, men vi skal i farten huske at gøre os umage. For indhold er ikke en kvalitet i sig selv, bare fordi det serveres på film. Det skal være godt indhold, og det skal være godt håndværk. Vi skal røre folk med det, vi laver!
 

Frem for at tilsætte lyd som en tør rosin i pølseenden, bør den anses som en essentiel ingrediens i pølsefarsen, som giver både smag og tekstur. Lyd er et dynamisk aktiv, som giver liv til det narrative forløb, og derfor bør den også introduceres og implementeres tidligt i processen. Når lyd fungerer bedst, skiller den sig ikke nødvendigvis ud, men fungerer nærmere som en uadskillelig del af helheden. Derfor har vi måske også tendens til at overse den. Fordi vi lever i en visuel kultur, er det, de ting vi kan se og røre ved, der har værdi. Det er de visuelle indtryk, der giver os de informationer, vi skal bruge for at gebærde os i verden. Så når vi hverken kan se eller røre ved lyd, bliver den ofte overset og nedprioriteret.
 

Én der til gengæld hverken overser eller nedprioriterer lyd, er den amerikanske filminstruktør Quentin Tarantino. Hvem husker f.eks. ikke det ikoniske guitartema fra Pulp Fiction, som har opnået signaturstatus for filmen. Tarantino er kendt for at have sagt:

”To me, movies and music go hand in hand. When I'm writing a script, one of the first things I do is find the music I'm going to play for the opening sequence.”

Musikken bliver således en integreret og dynamisk del af indholdet, tilfører stemning til historien, og er med til at definere helhedsudtrykket. Musik er følelser, og musik er stemninger. Så hvis stemningen skal etableres før alt andet, er man naturligvis nødt til at introducere den fra start.


Det siger sig selv, at min opmærksomhed på lyd er præget af min baggrund og profession, men så sent som i lørdags, blev jeg på restauranten 1. th. mindet om, at andre fagområder også har opdaget lydens potentialer. Maden blev her serveret i omskiftelige lys- og lyddesigns, som var tilpasset hver enkelt ret. Denne samhørighed gjorde smagsoplevelsen til noget helt specielt, hvor følelsesregisteret momentvis når euforiske højder. Tænk hvis vi i vores content marketing kunne nå samme samhørighed og eufori, og tænk på de perspektiver det kunne give. Sikke en måde at servere sin fortælling på.

Tip til forbedring af lyd på Facebook

Har du også lagt mærke til, at lyden på Facebooks videoer mest af alt minder om lyden af en iPhone i en kop?

Så skal du gøre HD opløsning til standard for din videoafspilning. 
- Tryk på pilen øverst i højre hjørne og vælg 'indstillinger'.
- Vælg 'videoer' nederst i menuen.
- Vælg 'HD hvis muligt' i øverste linje
(Se screenshot nedenfor)

Facebook er dog stadig langt bagefter, hvad angår lydkvalitet ift. andre streamingtjenester. Så har du en lækker video du gerne vil have ud på Facebook, så brug Vimeo eller Youtube.

Because sound matters.

Vend tilbage til beatrootstudio.dk

Tip til forbedring af lyd på Spotify

Spotify_logo_vertical_black.jpg

Spotify er automatisk indstillet til at afspille alt musik ved samme volume for at mindske udsving i lydniveau, uanset om du hører jazz eller pop.

Men det går ud over lydkvaliteten!

For at opnå et ensartet lydniveau komprimerer Spotify musikken unødigt, hvilket maser, og i værste tilfælde forvrænger lyden. Så vil du have bedre lydkvalitet og en mere dynamisk lytteoplevelse, opfordrer jeg til at slå denne funktion fra.

Alt hvad du skal gøre er at:

- Åbne Spotify og vælge 'Preferences' i menulinjen.
- Vælge 'Show advanced settings'
- Fravælge volume level kontrol som vist på billedet.


Denne indstilling er dog ikke global, så hvis du også bruger Spotify på din mobil, skal du også slå denne funktion fra her.

- Åbn Spotify på din mobil og vælg 'menu' oppe i venstre hjørne. 
- Åbn 'settings' (8-takkede hjul nede i højre hjørne).
- Åbn 'playback' og slå 'enable audio normalisation' fra som vist på billedet nedenfor. 

I samme settings menu har du også mulighed for at indstille din streamingkvalitet. Den vil som standard ofte stå på normal. Vælg extreme eller evt. automatisk som vist til højre på billedet afhængig af din netforbindelse.  

God fornøjelse!

Vend tilbage til beatrootstudio.dk

ASMR

ASMR er et nyt og fremadstormende fænomen på Youtube, som stimulerer seerens sanser ved hjælp af lyde som hvisken, prikken, kradsen og knitren.  
Har du endnu ikke hørt om ASMR, så er det på høje tid, du spidser ører.

Det anerkendte New York bureau Sparks & Honey har ASMR på deres liste over 100 ting, der trender i 2016, og der er noget, der tyder på, de får ret. I hvert fald hvis man skeler til de mange ASMR kanaler på Youtube, som har tusindvis af abonnenter og mange millioner hits. ASMR er ikke blot en lytteoplevelse. Det er en sanselig følelse af nærvær og tryghed, som opstår ved at lytte til lyde, som med simple midler skabes af kanalens vært. Det kan være lyden af hår der bliver børstet, hænder der gnides, overflader der berøres, noter der nedfældes o.l. Ved første øjekast og gennemlytning kan de op til timelange ASMR sessions virke både obskure og grænseoverskridende. Men for den trofaste skare af brugere, er det ramme alvor og euforisk afstressning. 


Men hvordan kan helt almindelige hverdagslyde påvirke os emotionelt?
 

Fælles for alle disse lyde er, at de opstår i en form for berøring, hvilket man også kan kalde taktile lyde. Disse taktile lyde kan ifølge forskning relateres direkte til følelsen af berøring. Så når en ASMR vært stryger sin hånd ned langs sin arm, relaterer det til, at man selv bliver berørt. Og når fortælleren berører piggene i en hårbørste, kan det føles som at blive prikket i eksempelvis hovedbunden eller på ryggen. 

Hvis jeg skal komme med mit bud på, hvorfor ASMR hitter blandt mange, tror jeg det skyldes en generel trang til at blive nurset. Fordi lyd påvirker os emotionelt, bliver lyden til redskabet, der opfylder trangen, og får folk til at vende tilbage igen og igen.

Har du lyst til selv at mærke hvad ASMR kan? 
Så tag hovedtelefonerne på (et must) og følg et af nedenstående links:
 

https://www.youtube.com/watch?v=LmNPLNdlO88

https://www.youtube.com/watch?v=RVpfHgC3ye0


Du kan læse mere om ASMR Dagbladet Information her.

Vend tilbage til beatrootstudio.dk

Sørgmodig musik gør dig gladere

Jeg er flere gange stødt på offentlige personligheder, der savner glad musik repræsenteret på den aktuelle musikscene. Efterspørgslen er udsprunget af, at nogle af de mest succesfulde kunstnere, som f.eks. Adele, dyrker melankolien og det sørgmodige univers i deres musik. Bekymringen går på, at dette skulle påvirke lytternes humør negativt. 

Jeg har personligt aldrig været specielt begejstret for decideret glad musik. Glad har det med at blive til lalleglad. Og jeg er selv af den overbevisning, at musik ikke behøver at være glad for at være smittende. Langt det meste af den musik jeg hører, og i særdeleshed også komponerer, har en eller anden form for melankolsk tone i sig. Jeg har aldrig følt, at denne melankolske tone skulle medføre, at jeg blev trist til mode. Tværtimod. For mig ligger der en enorm nydelse i at lytte til melankolsk og sørgmodig musik. Derfor har jeg heller aldrig forstået efterspørgslen eller argumentationen bag.

Nu viser ny hjerneforskning, at sørgmodig musik rammer det samme belønningscenter, som når man dyrker sex(!), og derfor rammer hjernen som en let orgasme. Og paradoksalt nok får lytteren den samme belønning i hjernecenteret, hvadenten det er trist eller glad musik. Hvis du lytter til musik, der får dig til at græde, kompenserer hjernen ved at udløse de kemiske stoffer adrenalin, oxytocin, dopamin og endorfin. Disse stoffer er nogle af de samme, som bliver frigivet, når man f.eks. dyrker motion, griner eller har sex. 

Derfor er det måske ikke så tilfældigt, at så mange finder nydelse i at lytte til sørgmodig musik. Din hjerne belønner dig nemlig for det!

Læs mere i Politikens videnssektion her.

Vend tilbage til beatrootstudio.dk

Sound Matters - Ny podcast om lyd

While a picture is worth a thousand words,
a soundscape is worth a thousand pictures

Ordene tilhører amerikanske Bernie Krause, og han er gæst i første afsnit af podcast-serien Sound Matters. Serien er produceret af lydmand og radioproducer Tim Hinman (Third Ear), og afsnittets gæst Bernie Krause er specialist i naturoptagelser og har bl.a. været med til at definere begrebet 'soundscape'. 

Første afsnit af Sound Matters er blevet til en snak om, hvordan mennesker kontra dyr bruger evnen til at lytte, og i hvor vid udstrækning vi udnytter den til at orientere os. Ifølge Bernie Krause lever vi mennesker i en udpræget visuel kultur, hvor kun de ting vi kan se og røre ved, har værdi. Lyd, som vi netop ikke kan se eller røre, har derfor ikke den samme værdi eller: dens værdi bliver i hvert fald ofte overset. Vi har simpelthen mistet evnen til at analysere og navigere ved hjælp af hørelsen.  

Hør mere om hvordan vi lytter, om soundscapes og andre begreber samt flere tankevækkende betragtninger i første afsnit af Sound Matters via linket under billedet herover. 

Vend tilbage til beatrootstudio.dk

Vil du se mere til Bernie Krause kan denne Ted Talk også anbefales: 

Brug af referencer er godt - men løsriv dig fra dem!

Når de virksomheder jeg samarbejder med skal overveje musikken til deres film, tager de ofte udgangspunkt i allerede eksisterende værker. Det er ofte en stor hjælp for en komponist, da man ved brug af referencer opnår fælles terminologi og forståelse for hvilket udtryk, der ønskes. Sproget er ret begrænsende i den sammenhæng, fordi musik kan være så svært at sætte ord på.


Men det kan også være farligt!
Inspiration er godt, men det er vigtigt at musikken løsriver sig fra sine referencer. Ellers giver det uhensigtsmæssige associationer, slører helhedsindtrykket og svækker troværdigheden. Sidst jeg oplevede netop det, var da jeg kværnede den hypede Netflix serie "Making A Murderer" på en weekend. Jeg blev forvirret over introtemaet, fordi det første cellostrøg lød fuldstændig som celloen i introen fra HBO's største seersucces Game Of Thrones. Faktisk er det præcis den samme tone. Denne genkendelighed og association føltes både forkert og malplaceret.

Jeg tror i hvert fald godt jeg ved hvilken reference, der blev kastet i luften under mødet mellem serieskaberne og komponisten.

Eller er det bare mig?

Vend tilbage til beatrootstudio.dk

Bedre lyd til din TV-oplevelse

I dag er HD-opløsning på dit TV en selvfølge, men hvordan er det lige med den auditive del af oplevelsen?

Fladskærmens smalle proportioner gør, at højtaleren (i modsætning til de gamle billedrørsfjernsyn), er nødt til at sidde på bagsiden af skærmen. Det svarer jo til at vende fronten af de dyrt indkøbte stuehøjtalere direkte ind i væggen. Det resulterer jo i, man ikke hører lyden fra selve højtaleren, men kun refleksionerne af lyden fra væggen. Selvsagt ikke nogen optimal løsning, hvis man ønsker god lyd.

For optimering af lyd vil jeg anbefale følgende:

- En aktiv højttaler - f.eks. Libratone.
Et rigtig godt kompromis til rimelige penge, som fysisk fylder meget lidt og løfter lytteoplevelsen markant. Højttaleren er aktiv og behøver derfor ingen ekstern forstærkning. Den kan også bruges til trådløs musik-streaming.

Eller gør som jeg:

- Køb et par virkelig gode hovedtelefoner og se TV via din bærbare computer. Mærker som Sennheiser og Beyerdynamic er sikre vindere, og kan fåes for små 600 kr. og opefter. Det fantastiske ved denne løsning er, at lyden omslutter dig 100 %, og at du helt uforstyrret kan forsvinde ind i det, du ser. Ulempen er, at din kæreste / kat / nabo kan afgå ved døden, eller at der kan gå ild i dit hjem, helt uden du bemærker det.

Prøv at lave én af disse justeringer i din måde at høre TV. Du vil med garanti opleve en stemnings- og følelsesmæssig forskel i din filmoplevelse, fordi god lyd betyder meget mere for den samlede oplevelse, end man lige går og tænker over.

Vend tilbage til beatrootstudio.dk

Links:
Libratone

Sennheiser HD 449

Beyerdynamic DT 880

Iphone vs. studie-lyd

Hvor stor er forskellen i lydkvalitet på en iPhone og en studiemikrofon?

Smartphones er blevet hvermandseje, og en stor del af den lyd vi dagligt møder, kommer derfra. Men hvordan er lydkvaliteten egentlig? Det har jeg sat mig for at undersøge ved at sammenligne en iPhoneoptagelse med en studioproduktion af en dansk børnejulesang.

Er der forskel? Døm selv.

Rigtig glædelig jul!

Vend tilbage til beatrootstudio.dk