I går aftes så jeg Jesper Buch investere 400.000 kr. i en lydisoleret telefonboks i Løvens Hule på DR. Telefonboksen, der bærer navnet Mutebox, skal stå i åbne kontorlandskaber, hvor man kan lukke sig inde og tale i telefon i total stilhed. En god ide, som dækker et stort behov i mange virksomheder, eller hvad?
Vi ved, at støj er skidt for helbredet, og det er bevist, at støj øger risikoen for blodpropper, diabetes og visse former for brystkræft. Men hvordan forholder det sig med støjens diametrale modsætning, den totale stilhed? Hvordan føles den egentlig?
Hvad med brugeroplevelse og kundetilfredshed?
Ingen af løverne i gårsdagens program syntes at interessere sig særligt for, om forbrugeren rent faktisk har en god oplevelse med produktet. Om det føles rart at tale i så lille og lydtæt et rum, og om forbrugeren vil bryde sig om at bruge boksen igen og igen.
Når vi taler og lytter, er vi afhængige af lydens refleksioner i rummet, som giver hjernen informationer om det miljø, vi befinder os i - om vi befinder os i et lille rum, et stort rum, udenfor osv. Faktisk er det lydens refleksioner fra stokken, som blinde bruger til at orientere sig efter, mere end det er at føle sig frem med selve blindestokken. Vi kender det også fra dyreverdenen, hvor eksempelvis flagermusen bruger lydens refleksioner til at orientere sig efter. Mennesket gør det også, bare i underbevidstheden, da synet er vores primære orienteringssans.
Verdens mest lydtætte rum er 99,9% lydisoleret og ligger i Orfield Laboratories i Minnesota. Stilheden er efter sigende så voldsom, at det kan forårsage hallucinationer.
Så når vi sætter os ind i en lille lydtæt telefonboks, der vel ikke dækker meget mere end en kvadratmeter, får øret ikke de refleksioner fra stemmen, den er vant til. De få hurtige refleksioner der måtte være fra dørens glas, og rummet i øvrigt, vil være så korte, at vi får lyden kastet tilbage lige i smasken på et splitsekund. Det er unaturligt, trykkende for øret og vil givetvis føles utrygt.
Så selvom Mutebox løser et problem og dækker et stort behov, mangler jeg stadig svar på, om forbrugerne rent faktisk har en god oplevelse med produktet. Det kan jeg have min tvivl om. Fordi øret har brug for luft og refleksioner.
Mutebox er på ydervæggen betrukket med akustikregulerende skum og trælister. En fin detalje vi bør være langt mere fokuserede på i arkitektur og møbeldesign generelt. Boksen alene vil dog næppe have den store effekt i et stort kontorlandskab, hvis ikke der også er andre former for akustikregulering.
Stilheden er ikke alene
Når vi taler om stilheden som noget rart, er den jo oftest også akkompagneret af lyde. Stilheden kommer sjældent alene. Vi tager i sommerhus, på landet eller til vandet og nyder stilheden - fyldt med fuglefløjt, vind i træerne, små bølger i søvandet osv. Jeg hørte engang Jørgen Leth sige, at hans foretrukne rum, er et rum, hvor vinduet står åbent. Han sidder måske nok alene, men lydene fra vinduesåbningen bekræfter ham i, livet udenfor stadig eksisterer, og det giver en rar følelse af ikke at være alene. Den stilhed vi så ofte søger er ikke total.
Så i stedet for at forsøge at løse støjproblemer på åbne kontorlandskaber med en lydisoleret telefonboks, bør vi tage et opgør med den usunde støjkultur, der hersker, og indrette vores kontorer mere opdelt og støjsvagt. Det kommer nemlig alle til gode, ikke kun når man har brug for at tale i telefon i enerum.
Vend tilbage til beatrootstudio.dk
Se og hør mere om støj og stilhed herunder hvor DR Viden har været på besøg i Danmarks mest stille rum.
