Værste Halftime Show ever. Det var min umiddelbare tanke, da jeg natten til søndag sad med tændstikker i øjnene for at holde mig vågen til en ellers glimrende Super Bowl mellem Kansas City Chiefs og San Francisco 49’ers. Men set med mine musikalske briller, var Super Bowl i år en katastrofe. NFL har tabt sutten.
Efter sidste års Maroon 5/Atlanta rap-nedsmeltning skulle revanchen i år tages af Shakira og Jennifer Lopez. Resultatet af pauseunderholdningen i den største enkeltstående sportsbegivenhed blev dog desværre alt andet end en revanche. Et spraglet kludetæppe af obskure remixes og enerverende popsange strittende i øst og vest, hvor ialt 14 (!!) sange blev dissekeret og maltrakteret i ét stort skizofrent makværk. En hurtig hovedregning siger 1 minut pr. sang i løbet af de 14 minutter showet varede - et i grunden fascinerende studie i hvordan man smadrer ethvert musikalsk momentum med konstante afbrydelser og sangskift.
Det var som at være til en dårlig teenage-fest, hvor ens venner konstant hijacker stereoanlægget, stopper musikken og skifter til lige præcis deres yndlingsnummer, alle andre hader. En slags musikalsk waterboarding, hvor man hvert halve minut bliver vækket og revet ud af den stemning, man var i gang med at lulle sig ind i. Med alverdens mærkelige gimmicks som ingredienser. Som da Shakira efter et par minutter giver den gas som rockguitarist, hvilket afløses af et 8 sekunders Led Zeppelin citat med det ikoniske “Kashmir” riff, hvilket afløses at en arabisk inspireret mavedanssekvens med mellemøstligt klingende slangetæmmerfløjte - akkompagneret af indiske trommer, hvilket så igen afløses af hittet med det gyngende Pharfar’ske beat “Whenever, Wherever”.
Altså, what.the.F:?!
Hvem er den musical director der har syntes det forløb bare var en knaldgod ide? Hvem er den person, der rakte hånden op og sagde, “jeg har det!”
Og hvem er alle de mennesker, der ikke sagde ham imod?!
De fortjener alle et gok i nødden, det er i hvert fald sikkert. Smag, stil, opbygning, flow og musikalitet tilsidesættes totalt i underholdningens navn, og alt hvad der bare smager af musik, bliver blandet op med alt for meget af den billige Bonanza nede fra Brugsen. Føj for en usmagelig drik.
Det kammer helt over, da Shakira indtager stolen bag trommerne, som en anden ustyrlig 2. klasses elev, der er stukket af fra fællesdansen. Hvor gakket kan det lige blive?! Og lad mig understrege, det har intet at gøre med, at kvinder ikke kan være instrumentalister. Det handler om musikalsk fokus. Den var desværre aldrig til stede denne februar-nat i Miami. Showet hørte ikke hjemme til en Super Bowl-fest, men nærmere på en kikset klub i Las Vegas, hvilket J-Los brug af polestang blot satte en tyk streg under. Underholdning, gak og løjer overdøvede den musik, der aldrig fik lov at leve.
Men hvis det her så var det værste Halftime Show nogensinde, hvad var så det bedste? Jeg har lavet en rangering over Halftime Shows siden 2010. Vi starter fra bunden.
#11 Shakira & Jennifer Lopez
Super Bowl LIV 2020
Shakira & Jennifer Lopez
🏈
#10 The Black Eyed Peas
Super Bowl XLV 2011
The Black Eyed Peas
Overgearet, enerverende og malplaceret. Forfærdeligt lydmix med alt, alt for høje vokaler. Ikke et eneste live instrument i sigte og en helt sindssygt irriterende syngende Fergie i forgrunden. Lydmanden havde generelt en virkelig dårlig dag på kontoret.
🏈
#9 Maroon 5
Super Bowl LII 2019
Maroon 5
Virkelig et irriterende skift til Atlanta rap og det bliver helt mærkeligt, da bandet spiller med. Og så med gospelkor? Jeg hader ikke Maroon 5, og de har egentlig bagkataloget til at trække et helt show, men de kiksede indslag med rappere i store biler og pels ødelægger sammenhængskraften. Største bad taste øjeblik er dog, da Adam Levine står i bar kasse og spiller shredder-guitar.
🏈🏈
#8 Coldplay, Beyoncé & Bruno Mars
Super Bowl L 2016
Coldplay, Beyoncé, Bruno Mars
Falset-sang af en forpustet Chris Martin fungerer bare ikke rigtigt. For meget backtrack, der ikke gør noget godt for det fire mand store rockband. To gengangere i Bruno Mars og Beyoncé inden for fire år, må også tælle ned. Skizofrent, rodet og usammenhængende.
🏈🏈🏈
#7 Bruno Mars
Super Bowl XLIII 2014
Bruno Mars
Lidt tacky start med en Bruno Mars trommesolo, men han kommer godt efter det med megahittet “Locked Out Of Heaven”. Showet bærer dog præg af et (på det tidspunkt) tyndt bagkatalog, og der går lidt intetsigende soul-jam i den. Fed lyd, fedt band og Red Hot Chili Peppers var fede.
🏈🏈🏈
#6 Katy Perry
Super Bowl XLIX 2015
Katy Perry
Fedeste entré nogensinde! Lyden er dog ikke den bedste og bærer præg af et fladt backtrack uden dynamik. Lidt abrupte afbrydelser mellem numrene, der sænker flowet.
🏈🏈🏈🏈
#5 Madonna
Super Bowl XLVI 2012
Madonna
Fed entre, sjov brug af lydeffekter, vild koreografi og virkelig en smuk scenografi. Luften går lidt af ballonen med gæsteoptræden af Nicki Minaj til trods for en glimrende Cee-Lo Green feature. Der bliver dog sluttet stærkt af med “Like A Prayer”, og Madonna laver nok det sejeste exit fra et halftime show nogensinde.
🏈🏈🏈🏈
#4 Justin Timberlake
Super Bowl LII 2018
Justin Timberlake
Meget original start i club’en under stadion. Lige lovligt mange bombastiske reharmoniseringer og hits til min smag. Prince hyldesten fungerer overraskende godt, og sangene er mixet elegant sammen med referencer fra sangene, de mixes ud af. Justins bagkatalog er som skabt til et Halftime Show med masser af pomp, feel-good vibes og monster-hits.
🏈🏈🏈🏈🏈
#3 The Who
Super Bowl XLIV 2010
The Who
Ingen statistpublikum, ingen backtracks, ingen svimlende medley-overgange og ingen sceneskift. Bare suveræn rock og rul serveret live af ægte mennesker og sublime musikere. Med de små fejl og skæve toner det måtte medføre. Fem stærke og livsbekræftende rocksange på en smuk og enkel scene.
🏈🏈🏈🏈🏈
#2 Lady Gaga
Super Bowl LI 2017
Lady Gaga
Vildeste chokeffekt da Lady Gaga åbner ballet med at hoppe ned fra taget. God opbygning og sammenhæng mellem numrene fra det poppede til den intime og kuldegysende ballade til det rockede, hvilket klæder Lady Gagas sange overraskende godt. Det her sæt har det hele.
🏈🏈🏈🏈🏈
#1 Beyoncé
Super Bowl XLVII 2013
Beyoncé
Episk silhouet-entre af Beyoncé der spankulerer ned af catwalken i sin signaturstil med majestætisk tilstedeværelse. Fede interaktive lydeffekter af skridt, stamp og klask på låret, som giver synergi mellem det visuelle og det auditive. Et fænomenalt bagkatalog, en musikproduktion helt i særklasse og en overmenneskelig vokalpræstation. En overlegen manifestation af at Beyonce er verdens største popstjerne.
🏈🏈🏈🏈🏈🏈