Jeg bor i hjertet af Vesterbro i København og er omgivet af biler, busser og motorcykler, så snart jeg drejer om hjørnet fra min hjemmeadresse. Lyden af trafik og mennesker er en fast del af byens tapet og hænger i vor tid uløseligt sammen med dét at bo i en storby. Netop derfor lægger jeg måske heller ikke så meget mærke til den i det daglige.
Med mindre jeg altså er ude at gå tur med familiens senest ankomne på godt 2 måneder…
For jeg skal da lige love for, at når mit eneste fokus og formål med at gå ud er at få mit grædende barn til at sove, er det som om, at samtlige lyde omkring mig skrues op på 10. Pludselig lægger jeg mærke til larmen af bilen, der gasser op ved siden af mig, hunden der gør i forbifarten, basketbolden der dribles hårdt i jorden af en flok unge osv. Lyde jeg normalt ville lade gå ind af det ene øre og ud af det andet, bliver pludselig altoverskyggende, fordi mit fokus er rettet mod stilhed.
Øret har, som en anden kameralinse, en evne til at zoome ind og ud på lyde omkring os og sortere fra i de lyde, der ikke er vigtige - en evne som er temmelig rar at have, når man bor iblandt mange mennesker og mange lyde. Det betyder ikke, at lydene ikke opfattes og registreres, for de er stadig vigtige informationsgivere, vi orienterer os efter. Det foregår blot i et mere underbevidst lag - med mindre vi altså skubber rundt med et barn, der ikke vil sove.
Hvis du er nysgerrig på ørets mange facetter og egenskaber, så lyt til afsnittet med lyd-altmuligmand Eddy Brixen i min podcast Lydeffekt her.