Tip til forbedring af lyd på Spotify

Spotify er automatisk indstillet til at afspille alt musik ved samme volume for at mindske udsving i lydniveau, uanset om du hører jazz eller pop.

Men det går ud over lydkvaliteten!

For at opnå et ensartet lydniveau komprimerer Spotify musikken unødigt, hvilket maser, og i værste tilfælde forvrænger lyden. Så vil du have bedre lydkvalitet og en mere dynamisk lytteoplevelse, opfordrer jeg til at slå denne funktion fra.

Alt hvad du skal gøre er at:

- Åbne Spotify og vælge 'Preferences' i menulinjen.
- Vælge 'Show advanced settings'
- Fravælge volume level kontrol som vist på billedet.

Denne indstilling er dog ikke global, så hvis du også bruger Spotify på din mobil, skal du også slå denne funktion fra her.

- Åbn Spotify på din mobil og vælg 'menu' oppe i venstre hjørne. 
- Åbn 'settings' (8-takkede hjul nede i højre hjørne).
- Åbn 'playback' og slå 'enable audio normalisation' fra som vist på billedet nedenfor. 

I samme settings menu har du også mulighed for at indstille din streamingkvalitet. Den vil som standard ofte stå på normal. Vælg extreme eller evt. automatisk som vist til højre på billedet afhængig af din netforbindelse.  

God fornøjelse!

Vend tilbage til beatrootstudio.dk

ASMR

ASMR er et nyt og fremadstormende fænomen på Youtube, som stimulerer seerens sanser ved hjælp af lyde som hvisken, prikken, kradsen og knitren.  
Har du endnu ikke hørt om ASMR, så er det på høje tid, du spidser ører.

Det anerkendte New York bureau Sparks & Honey har ASMR på deres liste over 100 ting, der trender i 2016, og der er noget, der tyder på, de får ret. I hvert fald hvis man skeler til de mange ASMR kanaler på Youtube, som har tusindvis af abonnenter og mange millioner hits. ASMR er ikke blot en lytteoplevelse. Det er en sanselig følelse af nærvær og tryghed, som opstår ved at lytte til lyde, som med simple midler skabes af kanalens vært. Det kan være lyden af hår der bliver børstet, hænder der gnides, overflader der berøres, noter der nedfældes o.l. Ved første øjekast og gennemlytning kan de op til timelange ASMR sessions virke både obskure og grænseoverskridende. Men for den trofaste skare af brugere, er det ramme alvor og euforisk afstressning. 

Men hvordan kan helt almindelige hverdagslyde påvirke os emotionelt?
 

Fælles for alle disse lyde er, at de opstår i en form for berøring, hvilket man også kan kalde taktile lyde. Disse taktile lyde kan ifølge forskning relateres direkte til følelsen af berøring. Så når en ASMR vært stryger sin hånd ned langs sin arm, relaterer det til, at man selv bliver berørt. Og når fortælleren berører piggene i en hårbørste, kan det føles som at blive prikket i eksempelvis hovedbunden eller på ryggen. 

Hvis jeg skal komme med mit bud på, hvorfor ASMR hitter blandt mange, tror jeg det skyldes en generel trang til at blive nurset. Fordi lyd påvirker os emotionelt, bliver lyden til redskabet, der opfylder trangen, og får folk til at vende tilbage igen og igen.

Har du lyst til selv at mærke hvad ASMR kan? 
Så tag hovedtelefonerne på (et must) og følg et af nedenstående links:
 

https://www.youtube.com/watch?v=LmNPLNdlO88

https://www.youtube.com/watch?v=RVpfHgC3ye0

Du kan læse mere om ASMR Dagbladet Information her.

Vend tilbage til beatrootstudio.dk

Sørgmodig musik gør dig gladere

Jeg er flere gange stødt på offentlige personligheder, der savner glad musik repræsenteret på den aktuelle musikscene. Efterspørgslen er udsprunget af, at nogle af de mest succesfulde kunstnere, som f.eks. Adele, dyrker melankolien og det sørgmodige univers i deres musik. Bekymringen går på, at dette skulle påvirke lytternes humør negativt. 

Jeg har personligt aldrig været specielt begejstret for decideret glad musik. Glad har det med at blive til lalleglad. Og jeg er selv af den overbevisning, at musik ikke behøver at være glad for at være smittende. Langt det meste af den musik jeg hører, og i særdeleshed også komponerer, har en eller anden form for melankolsk tone i sig. Jeg har aldrig følt, at denne melankolske tone skulle medføre, at jeg blev trist til mode. Tværtimod. For mig ligger der en enorm nydelse i at lytte til melankolsk og sørgmodig musik. Derfor har jeg heller aldrig forstået efterspørgslen eller argumentationen bag.

Nu viser ny hjerneforskning, at sørgmodig musik rammer det samme belønningscenter, som når man dyrker sex(!), og derfor rammer hjernen som en let orgasme. Og paradoksalt nok får lytteren den samme belønning i hjernecenteret, hvadenten det er trist eller glad musik. Hvis du lytter til musik, der får dig til at græde, kompenserer hjernen ved at udløse de kemiske stoffer adrenalin, oxytocin, dopamin og endorfin. Disse stoffer er nogle af de samme, som bliver frigivet, når man f.eks. dyrker motion, griner eller har sex. 

Derfor er det måske ikke så tilfældigt, at så mange finder nydelse i at lytte til sørgmodig musik. Din hjerne belønner dig nemlig for det!

Læs mere i Politikens videnssektion her.

Vend tilbage til beatrootstudio.dk

Sound Matters - Ny podcast om lyd

“While a picture is worth a thousand words,
a soundscape is worth a thousand pictures”

Ordene tilhører amerikanske Bernie Krause, og han er gæst i første afsnit af podcast-serien Sound Matters. Serien er produceret af lydmand og radioproducer Tim Hinman (Third Ear), og afsnittets gæst Bernie Krause er specialist i naturoptagelser og har bl.a. været med til at definere begrebet 'soundscape'. 

Første afsnit af Sound Matters er blevet til en snak om, hvordan mennesker kontra dyr bruger evnen til at lytte, og i hvor vid udstrækning vi udnytter den til at orientere os. Ifølge Bernie Krause lever vi mennesker i en udpræget visuel kultur, hvor kun de ting vi kan se og røre ved, har værdi. Lyd, som vi netop ikke kan se eller røre, har derfor ikke den samme værdi eller: dens værdi bliver i hvert fald ofte overset. Vi har simpelthen mistet evnen til at analysere og navigere ved hjælp af hørelsen.  

Hør mere om hvordan vi lytter, om soundscapes og andre begreber samt flere tankevækkende betragtninger i første afsnit af Sound Matters via linket under billedet herover. 

Vend tilbage til beatrootstudio.dk

Vil du se mere til Bernie Krause kan denne Ted Talk også anbefales: 

Brug af referencer er godt - men løsriv dig fra dem!

Når de virksomheder jeg samarbejder med skal overveje musikken til deres film, tager de ofte udgangspunkt i allerede eksisterende værker. Det er ofte en stor hjælp for en komponist, da man ved brug af referencer opnår fælles terminologi og forståelse for hvilket udtryk, der ønskes. Sproget er ret begrænsende i den sammenhæng, fordi musik kan være så svært at sætte ord på.

Men det kan også være farligt!
Inspiration er godt, men det er vigtigt at musikken løsriver sig fra sine referencer. Ellers giver det uhensigtsmæssige associationer, slører helhedsindtrykket og svækker troværdigheden. Sidst jeg oplevede netop det, var da jeg kværnede den hypede Netflix serie "Making A Murderer" på en weekend. Jeg blev forvirret over introtemaet, fordi det første cellostrøg lød fuldstændig som celloen i introen fra HBO's største seersucces Game Of Thrones. Faktisk er det præcis den samme tone. Denne genkendelighed og association føltes både forkert og malplaceret.

Jeg tror i hvert fald godt jeg ved hvilken reference, der blev kastet i luften under mødet mellem serieskaberne og komponisten.

Eller er det bare mig?

Vend tilbage til beatrootstudio.dk

Bedre lyd til din TV-oplevelse

I dag er HD-opløsning på dit TV en selvfølge, men hvordan er det lige med den auditive del af oplevelsen?

Fladskærmens smalle proportioner gør, at højtaleren (i modsætning til de gamle billedrørsfjernsyn), er nødt til at sidde på bagsiden af skærmen. Det svarer jo til at vende fronten af de dyrt indkøbte stuehøjtalere direkte ind i væggen. Det resulterer jo i, man ikke hører lyden fra selve højtaleren, men kun refleksionerne af lyden fra væggen. Selvsagt ikke nogen optimal løsning, hvis man ønsker god lyd.

For optimering af lyd vil jeg anbefale følgende:

- En aktiv højttaler - f.eks. Libratone.
Et rigtig godt kompromis til rimelige penge, som fysisk fylder meget lidt og løfter lytteoplevelsen markant. Højttaleren er aktiv og behøver derfor ingen ekstern forstærkning. Den kan også bruges til trådløs musik-streaming.

Eller gør som jeg:

- Køb et par virkelig gode hovedtelefoner og se TV via din bærbare computer. Mærker som Sennheiser og Beyerdynamic er sikre vindere, og kan fåes for små 600 kr. og opefter. Det fantastiske ved denne løsning er, at lyden omslutter dig 100 %, og at du helt uforstyrret kan forsvinde ind i det, du ser. Ulempen er, at din kæreste / kat / nabo kan afgå ved døden, eller at der kan gå ild i dit hjem, helt uden du bemærker det.

Prøv at lave én af disse justeringer i din måde at høre TV. Du vil med garanti opleve en stemnings- og følelsesmæssig forskel i din filmoplevelse, fordi god lyd betyder meget mere for den samlede oplevelse, end man lige går og tænker over.

Vend tilbage til beatrootstudio.dk

Links:
Libratone

Sennheiser HD 449

Beyerdynamic DT 880

Iphone vs. studie-lyd

Hvor stor er forskellen i lydkvalitet på en iPhone og en studiemikrofon?

Smartphones er blevet hvermandseje, og en stor del af den lyd vi dagligt møder, kommer derfra. Men hvordan er lydkvaliteten egentlig? Det har jeg sat mig for at undersøge ved at sammenligne en iPhoneoptagelse med en studioproduktion af en dansk børnejulesang.

Er der forskel? Døm selv.

Rigtig glædelig jul!

Vend tilbage til beatrootstudio.dk